De skyder op som ukrudt og spreder sig som fluer på en lort. De fægter med armen og har travlt med at fortælle, hvor gode de er til deres arbejde.
De kan sælge sand i sahara og vand til Lalandia. Sælgere som mener at deres virksomhed er den eneste, som har knækket koden hos Google og som bare kan deres kram.
Nu sidder jeg dagligt og hører på en masse varm luft komme ud af deres mundtøj, hvor jeg faktisk flere gange om dagen får opkald om folk der gerne vil hjælpe mig med at få vores website rangeret godt på Google.
Den seneste kommentar lyder på, at unavngiven virksomhed kan garantere en placering i top 3 på under 14 dage – hvilket for mig lyder helt hen i vejret. Det kommer naturligvis an på hvilke søgeord/niche man gerne vil rangere med, men disse sælgere lover en masse og der sker nitten.
Mit råd til andre. Hop nu ikke på alt deres varme luft, de er bare sælgere som gerne vil lokke folk til at betale. Fis i en hornlygte.